Referat af bestyrelsesmøde den 19/4 2006

Tilstede: Torben, Palle L, Karsten, Anna Marie, Peter og Helle

Standerhejsning
Oprydning kl. 10-12. Derefter frokost (medbragt), tale og evt. tur på vandet.
Arbejdsopgaver:

Flagstang (Palle køber snor)
Rengøring
Bro i vandet
Optimister slæbes ud
Oprydning klublokale
Oprydning bådhal
Gennemgang af sikkerhedskasser
Bådklargøring

Torben medbringer stander
Karsten kopierer sang
Torben holder tale
Toiletpapir, kaffe, øl, og vand indkøbes af Peter
Anna Marie sender mail rundt om oprydning/klargøring og standerhejsning
Helle laver sedler med opgaver

Medlemsmøde - opfølgning

Faste rohold forsøges arrangeret. Helle udarbejder et interesseskema til ophængning i klubben samt til næste nummer af Årebladet. Skal være klar til standerhejsning. 

Via Årebladet forsøger vi at få medlemmerne til at gå mere aktivt ind i planlægningen af turer m.v.

Helle rentegner folder til nye medlemmer ud fra Torbens oplæg. Sendes til Torben for print. Medbringes til standerhejsningen og placeres på biblioteket.

Palle kommer med oplæg til sponsoraftale vedr. firmaroning. Helle forsøger at arrangere en aften for hendes firma, evt. med grill bagefter.

Der arrangeres ikke åbent hus i år, da klubben ikke har kapacitet til at instruere flere medlemmer end dem som allerede er skrevet op på ventelisten.

Aktivitetskalender

Palle arrangerer en teknikdag for kajakker med instruktør fra Strømmen.
Dato for Strømmens besøg fastlægges (Palle)
Fænø Rundt 17/6 arrangeres af Karsten

Jubilæumsudvalg

Der er nedsat et jubilæumsudvalg med Olaf som formand. Arrangementer skal som udgangspunkt være udgiftsneutrale for klubben.

Instruktion

Palle, Ditte og Anna Marie arrangere kajakinstruktionen. Der bliver kun et instruktionshold med 2 instruktører. Besked gives til de emner som kommer med på instruktionen, og dem, som der ikke bliver plads til. Folk på venteliste til kajak tilbydes plads på inriggerinstruktion.

Torben kontakter Palle B for inriggerinstruktion. Det er planen at der køres to instruktionshold med Palle og Torben som instruktører. Torben arrangere instruktionen og giver medlemmer besked.

Følgende prioritering anvendes til udvælges til instruktion.
1. Gl. medlemmer, som ikke tidligere har modtaget instruktion i bådtypen.
2. Nye medlemmer efter ”først til mølle” princippet
3. Medlemmer som tidligere har fået instruktion i bådtypen.

Der skal uddannes flere instruktører. Emner søges!

Aflæggelse af svømmeprøve bliver en obligatorisk del af instruktionen.

Peter kontakter Kurt vedr. optimistinstruktion. Optimistinstruktion tages op, når der bliver efterspørgsel og der er et emne, som vil hjælpe Kurt.

Evt. kursusgebyr for deltagelse i instruktionen tages op til efteråret. Vi skal være sikre på, at instruktionen er af en kvalitet, hvor der kan tages gebyr!

Styrmandskursus

Palle laver opslag til klubben om interesse for at få styrmandsret. Medlemmer kan kontakte Torben, hvis de er interesseret.

Økonomi

Sendt 15 rykkere til aktive medlemmer samt 3 rykkere til passive medlemmer. Disse rykkere har en samlet årsværdi på ca. kr. 15.000,00. Der er en del tvivlsomme imellem.

Nye kajakker

Der indkøbes to nye havkajakker for at kunne instruere yderligere 2 medlemmer. Penge fra Friluftsrådet anvendes. Resten betales fra ”materiale fonden” og kassen. Palle indkøber.

Næste udgave af Årebladet

Indhold:
Referat fra medlemsmødet (Helle)
Interesseskema vedr. faste rotidspunkter (Helle)
Mere ansvar til medlemmerne (Karsten)
Opdateret aktivitetskalender (Palle)
Jubilæum (Der er nedsat et udvalg. Har du ideer, så kontakt Olaf Erichsen tlf. 64423212)
Om instruktionen (Palle)
Formandens side (Torben)
Velkommen til nye medlemmer (Palle og Torben)
Referat fra standerhejsning med billede (??)

Bladet udsendes som PDF på mail og lægges i klubben. Peter trykker og lægger bladet i klubben med navn på til afhentning. Deadline 3. maj. Udsendes 15. maj. Husk plads til label på bagsiden!

Næste møde:

Næste møde afholdes onsdag den 7. juni kl. 17.30 i klubben

Referent: Helle