Referat af bestyrelsesmøde den 20/12 2006

Tilstedeværende: Jette Erichsen, Søren Rasmussen, Steffan Herrik, Bent Berthelsen, Palle Lund-Jensen, Anna Marie Skovgård.

Konstituering
Ingen ønsker at lade sig vælge til formand. Da vedtægterne kun siger, at bestyrelsen kan konstituere sig med en formand, besluttes det, at denne bestyrelse undlader at vælge en formand.
Kasserer: Palle Lund-Jensen
Materialeforvalter: Søren Rasmussen
Sekretær: Anna Marie Skovgård

Opfølgning fra den ekstraordinære generalforsamling.
Der skal hurtigst muligt etableres et møde med Palle Blink, hvor generalforsamlingens beslutninger konfirmeres og sættes på skrift.
Jette, Bent og Palle tager mødet med Palle B.
På mødet skal drøftes følgende emner:
· Etablering af gulvvarme
· Betaling af el-forbruget for gulvvarmen
· Ansvaret for at holde vandinstallationerne frostfrit
· Hensigtserklæring om forlængelse af lejemålet

Jette vil udarbejde et udkast til et dokument, som kan dække ovenstående.

Drøftelse af muligheder for klubben i fremtiden:
Iht. generalforsamlingen vil bestyrelsen undersøge mulighederne for alternative placeringer af klubben, uden at det betyder, at vi vil afbryde samarbejdet med Palle B.
Der tages kontakt til Ny-Middelfart kommune i slutningen af februar for at fremlægge klubbens situation. Muligvis er der ansat en medarbejder til at varetagelse kontakten til foreningerne i hele kommunen, det kunne være godt at få en god kontakt til en sådan medarbejder.
Kommunen har indkaldt foreningerne i den nye kommune til et høringsmøde ang. Kommunens visioner for den fremtidige politik på fritids- og kulturområdet. Mødet er den 22.1.
Palle vil tage kontakt til Kerteminde Kajakklub og Troense, som har fået nye klubfaciliteter, for at høre om deres erfaringer med at etablere sig i kystnære områder.

Steffan har set at kommunens pontonbro ved friarealet ved Båring Ege på 3. år ligger på land. Det kunne overvejes om klubben skulle prøve at få fat i denne. Den ser ud til at være lettere at håndtere.

Næste møde den 24.1.07
Dagsordenspunkterne mailes til Anna Marie som samler sammen og sender samlet ud inden mødet.

Ref: Anna Marie