Referat af bestyrelsesmøde den 26/3 2007

Tilstede: Jette, Steffan, Søren, Bent, Anna Marie
Afbud: Palle

Referat:

Aktiviteter – opsamling fra sidst
a. Bådklargøring og bro – status
Der skal kun klares lidt lak arbejde og enkelte reparationer, inden standerhejsning.
Skiltet ved vejen skal repareres.
Broen skal repareres og i vandet. Mads Brodersen har henvendt sig til Palle B. ang. flydebroen som ligger ved Båring Ege, om klubben kunne være interesseret i broen. Søren og Steffan undersøger sagen nærmere. Søren har sat datoer på til såvel broistandsættelse og bådklargøring, se kalenderen.
Gennemgang af sikkerhedskasserne mangler også, det vil Søren tage sig af.
Palle L. havde set at Sønderborg forærede nogle inriggere væk. Vi vurderer ikke at have brug for flere gamle både. Gaffa4’eren kunne i sommerens løb blive gennemgået.
b. Standerhejsning – hvilke arbejdsopgaver er der til medlemmerne på dagen?
Bent har planer om at få gjort toiletter rent inden dagen, samt slået græs.
Klubrummet klargøres til maling, Jette har kontakt til de folk, som klarer det. Opgaver: maling af rummet, pudse vinduer, standere til pynt, maling af port. Palle sørger for standerhejsningssang, og medbringer stander. Steffan holder talen. Jette køber line til ophæng af standere.
c. Instruktionsforløb – orientering fra henholdsvis kajak og inrigger
Se Årebladet mht. kajak.
Inriggerinstruktion: tirsdage, den 8/5, 15/5, 22/5, 29/5
d. Styrmandskursus – orientering
Onsdage fra den 11.4. fem gange.

Nye medlemmer – skal der gøres noget aktivt for at få nye medlemmer?
Vi skulle gerne have nogle nye medlemmer, samt fastholde disse.
Jette skriver en artikel til Melfar Posten til indrykning lige efter påske, så vi får omtale der. Nye medlemmer kan komme til standerhejsning og få en tur i bådene.
Synliggørelse af hvem, der har styrmandsret på skema på opslagstavlen, gerne flere eksemplarer så de kan tages med hjem.
Kalender (stor) hænges op med mulighed for at skrive på, hvornår man kommer og ror onsdage og søndage.

Fremtidige lokaler og faciliteter – kontakt til kommunen
Der skal tages kontakt til kommunen i foråret. Palle L. er kontaktperson til kommunen. Da Palle ikke deltager i mødet, aftales ikke yderligere.
Der er et offentligt møde med Steen Dalstrøm og Kaj Johansen den 11.4., Jette møder op til dette møde, som repræsentant for bl.a. Føns Søsportsklub.

Regnskabet – herunder betydningen af kommunens nye tilskudsregler
Vi kommer til at mangle 16.000 kr. i kommune tilskud efter de nye tilskudsregler.
Den 11. april bliver der et offentligt møde med Steen Dalstrøm og Kaj Johansen, Jette tager med og fortæller at bestyrelsen finder at det ikke er hensigtsmæssigt at ændre tilskudsregler så hurtigt.
Jette undersøger, hvordan kommunens øvrige roklubber er stillet efter sammenlægningen.
DK-tanken er lavet om til OK-tank. De kan tænkes at sponsorere klubben. Anna Marie undersøger hos Peter Thinggaard.
Vi satser på at få 10 nye medlemmer og holde på dem. Derudover må værftsrenovering af inriggere udsættes.


Evt.
Klubben skal fremtidssikres, således at der er flere instruktører til styrmandskurserne.
Der ønskes en revideret medlemsliste til bestyrelsen.
Søren og Steffan kontakter Mads Brodersen.

Næste møde 21. maj kl. 19 i klubben.