Referat af generalforsamlingen d. 5. oktober 2005.

1: Valg af dirigent:
Hans Skjøde Knudsen valgt.

2: Formandens beretning:
Formanden fortalte om en afmatning i tilgangen af nye medlemmer, men kajakkerne er dog i fremgang. Optimisterne har fået et nyt medlem og har haft en god sæson. Der er flere muligheder for at gøre opmærksom på klubben og dermed få flere medlemmer. Vi kunne f.eks. deltage i Byfesten i Nørre Aaby og få firmaer til at melde sig samlet ind.

Tilslutningen til rodagene søndag og onsdag er også faldet.

Der har været mange tilbud om socialt samvær i løbet af sæsonen, bl.a. grillaften med roere fra Strømmen, grillaften, deltagelse i indvielsen af Kulturøen (med høje bølger, så kajakkerne blev i land), men der har været lav tilslutning til mange af tilbuddene. Det er svært at fastholde børn og unge. Skal vi evt. tilbyde en bådtype til de unge og så sætte ekstra ind der eller hvad?

Samtidig er det svært at få medlemmerne til at deltage i vedligeholdelse af bådene.

Vi har fået tre nye kajakker, men vi mangler nye inriggere. Vi har søgt fonde og håber stadig på at få penge til det.

Vi er blevet selvforsynende med instruktører, og nu sendes to mand på inrigger-vedligeholdelseskursus.

Lovgivningen omkring forhindring af seksuel udnyttelse af børn er taget i brug.

Klubben står over for en række udfordringer:
- Vi har 10-års jubilæum i denne sæson.
- I forbindelse med strukturændringen er Folkeoplysningsloven faldet bort. Den nye bestyrelse skal derfor evt. tage kontakt til de andre klubber i Ny Middelfart for at være forberedte til det møde, der skal være med kommunen.

I den efterfølgende debat kom flere forslag:
- Vi kan evt. lade de børn og unge, som deltager i Sommerskolens vandaktiviteter, fortsætte gratis sæsonen ud i håb om, at de får lyst til at fortsætte.
- Efter instruktion af unge, f.eks. i kajak, skal de fastholdes med en fast tid til roning, da de ikke må gå på vandet alene.
- Der lægges foldere om klubben på bibliotek, turistkontor, ved ishuset osv. for at synliggøre klubben.
- Karsten har udfærdiget papirer med faste datoer med arbejdsplaner, så vedligeholdelse af både bliver med deltagelse af alle medlemmer.

Formandens beretning godkendt.

3: Kassereren fremlægger det reviderede regnskab til godkendelse.
Kassereren fremlagde det reviderede regnskab, og især kontoen ”Henlæggelse til materialefond” gav debat.
Den kommende bestyrelse blev opfordret til at arbejde på at få anskaffet en ny inrigger, evt. ved lånoptagning. Det blev også foreslået, at vi hvert år sender en inrigger på værft, så de får ”den store tur”.

Klik her for at se regnskabet.

Regnskabet blev godkendt, materialeliste fremlagt, og budget gennemgået.

4: Indkomne forslag, herunder fastsættelse af kontingent.
Bestyrelsen foreslog følgende kontingent for 2005/2006:
Junior       360 kr.
Senior      600 kr.
Familie     1200 kr.

Det blev drøftet, og der kom også andre satser frem i debatten, og forsamlingen endte med at vedtage
Junior       360 kr.
Senior      800 kr.
Familie     1500 kr.

Palle Blinkenberg foreslog, at 10 års kontingent på en gang skulle give livslangt medlemskab. Konsekvenserne af dette forslag blev drøftet, og da det skal konsekvensberegnet, overlod forsamlingen den videre behandling til den nye bestyrelses arbejde inden næste generalforsamling.

5: Valg til klubbens tillidsposter.
Ditte Thinggaard, Olaf Erichsen og Michael Breuning ønskede ikke genvalg.

Helle Fredskild, Anna- Marie Skovgaard Hansen og Torben Rasmussen blev valgt til bestyrelsen.
Søren Rasmussen blev valgt som suppleant.
Annette Bekker blev genvalgt som revisor for to år.
Michael Breuning blev valgt som revisor for et år.
Olaf Erichsen blev valgt som revisorsuppleant for et år. 

6: Eventuelt.
-
Det blev aftalt, at vi fortsætter med at bruge e-mail til udsendelse af information og advisering af kontingentbetaling.
- Palle Lund sætter lås på porten. Nøgler kan erhverves for 100 kr. i depositum.
- Steffan Herrik skal have pokalen for flest roede kilometer i inrigger = 319 km.
- Der var forslag om at udforme kontingentbetalingen, så der var mulighed for at indbetale ekstra som gave.
- Der var opfordring til at finde en yngre instruktør.

Referent Jette Erichsen