Reglerne er revideret pr. 25. oktober 2006.
GENERELLE REGLER
Al færdsel på
vandet foregår på eget ansvar.
Medlemmet eller dets værge skal inden sejlads må ske, skriftligt tilkendegive at
være indforstået i at visse sygdomme kan medføre øget risiko ved færdsel på
vandet.
Medlemmer under 18 år skal altid ro eller sejle sammen med en frigiven person over 18 år. Dog kan forældre eller værge ved skriftligt tilsagn til bestyrelsen give tilladelse til at en person under 18 år må ro alene.
Der skal altid medbringes
redningsveste, - en passende til hver person. I perioden 1/10 – 1/5 skal vesten
bæres under al sejlads.
Inden instruktion påbegyndes skal medlemmet skriftligt over for bestyrelsen
tilkendegive at kunne opfylde det pågældende svømmekrav for bådtypen.
Al sejlads fra bådehuset
skal skrives ind i journalen inden turens start.
Sejlads uden for dagligt roområde må kun ske i overensstemmelse med reglerne for
pågældende bådtype.
Klubbens materiel må anvendes inden for de angivne områder.
Der skal altid være mindst
ét klubmedlem i hver båd. Dog kan bestyrelsen udlåne inriggere til medlemmer fra
andre DFfR-klubber under hensyn til bestemmelserne i langtursreglementet.
Alle svømmeprøver aflægges i det daglige roområde, og gælder i tre år.
Frigivelser samt tildeling af styrmandsret, instruktørret mv. tildeles af bestyrelsen efter indstilling fra instruktør i pågældende bådtype, og kan tilsvarende alene inddrages af bestyrelsen.
Personer, som har erfaringer fra andre klubber, kan efter bestyrelsen vurdering frigives uden indstilling fra instruktør, når som bestyrelsen finder tilstrækkeligt grundlag. Der skal dog altid aflægges svømmeprøve.
Evt. skader på klubbens
materiel skal meldes til materialeforvalteren.
Aflever altid materiellet rengjort og i den stand du selv ønsker at modtage det.
Der skal for alle medlemmer med instruktørret samt bestyrelsesmedlemmer løbende indhentes pædofiliattest i overensstemmelse med DIF-procedure.
Klubbens regler i øvrigt skal altid overholdes.
REGLER FOR RONING
Før enhver sejlads
udpeges bådens fører, som skal have styrmandsret. Bådens fører skrives i
journalen før sejlads påbegyndes.
Bådens fører skal følge og er ansvarlig for at gældende regler og love, herunder
søloven, søvejsreglerne, DFfR's roreglement og klubben bestemmelser overholdes.
Ikke frigivne roere må kun ro, når bådens fører har instruktørret.
Bestyrelsen kan tildele
”Frigivelse til roning” til medlemmer efter få gange på vandet efter indstilling
fra roinstruktør, og når medlemmet har aflagt 300 m svømmeprøve. Medlemmet kan
frigives når vedkommende efter bestyrelsens vurdering er egnet samt:
- har gennemgået instruktionsforløb
- opfylder DFfR’s retningslinier
- har kendskab til reglerne i "Lov og ret på vandet"
- er fyldt 12 år
- kender klubbens sikkerhedsregler
- har vist at kunne omgås materiellet forsvarligt
Instruktørret og
styrmandsret kan tildeles af bestyrelsen og kan kun tildeles frigivne roere, som
er medlemmer.
Roning i udvidet dagligt roområde må kun ske, når bådens fører er DFfR godkendt
langtursstyrmand.
Roning udenfor udvidet dagligt roområde er langtur og må kun ske i
overensstemmelse DFfR's langtursreglement og efter forudgående godkendelse af
bestyrelsen.
REGLER FOR
KAJAKRONING
Enhver kajakroer
skal følge gældende regler og love, herunder søloven, søvejsreglerne, DKF's
bestemmelser og klubbens bestemmelser.
Kun kajakroere som er frigivet må ro alene.
Ikke-kajakfrigivne må alene under vejledning af et kajak frigiven medlem ro i
"kravlegården" og må desuden efter anvisning af en kajakinstruktør ro i område
A.
Bestyrelsen kan tildele ”Frigivelse til kajakroning” til medlemmer efter
indstilling fra kajakinstruktør og når medlemmet har aflagt 600 m svømmeprøve.
Medlemmet kan frigives når vedkommende efter bestyrelsens vurdering er egnet
samt:
- har gennemgået instruktionsforløb
- opfylder DKF's retningslinier
- efter kæntring kan bjærge sig i land
- har kendskab til reglerne i "Lov og ret på vandet"
- er fyldt 12 år
- har vist at kunne entre kajakken på lavt vand
- har vist at kunne omgås materiellet forsvarligt
- kender klubbens sikkerhedsregler
”Frigivelse til
kajakroning” kan tildeles til et eller flere af følgende punkter:
- A) dagligt roområde i sommer-perioden fra 1/5-31/10
- B) vinterroning, dvs. perioden 1/11-1/5. Der skal altid ros langs kysten
- C) langtur, dvs. uden for dagligt roområde
REGLER FOR
OPTIMISTSEJLADS
Inden sejlads skal medlemmet have aflagt 200 m svømmeprøve.
Redningsvest skal bæres under al sejlads.
For personer under 16 år gælder yderligere:
- Der må kun sejles når der er en voksen, sejlkyndig person tilstede.
- Der må kun sejles når der er en følgebåd til stede.
- Der må kun sejles i det område der er givet tilladelse til i den konkrete
situation.
- Anvisninger fra den tilstedeværende sejlkyndige person skal altid og ubetinget
følges.
ROOMRÅDER
Dagligt roområde er for Føns Søsportsklub: Gamborg fjord med tilhørende vige,
samt farvandet rundt om Fænø og Fænøsund.
Udvidet dagligt roområde er for Føns Søsportsklub: Lillebælt fra den ny
Lillebæltsbro i nord til den korteste linie mellem Stenderup Hage og
Fønsskov i syd samt Kolding Fjord.
|
Dagligt roområde er for Føns Søsportsklub: Gamborg fjord med tilhørende vige, samt farvandet rundt om Fænø og Fænøsund. Roområdet er afgrænset med rødt på kortet: |
|
|
Udvidet dagligt roområde er for
Føns Søsportsklub: Lillebælt fra den ny Lillebæltsbro i nord til den
korteste linie mellem Stenderup Hage og Fønsskov i syd samt
Kolding Fjord.
Området er afgrænset med blåt på kortet: |
|