En fin dag for klubben

Sådan så det ud kl 09:45 – Ny bro, nye kajakker og nye SUP boards – ventende på indvielsen

Klokken 10:00 startede vi. Klubben takkede Nordea-Fonden, Landdistriktspuljen, Fionia Fond, Velux Fonden, DIF og DGI´s foreningsfond for den store hjælp de har ydet os.

Derefter foretog vores borgmester Johannes Lundsfryd den officielle indvielsen, under overværelse af 40 gæster og klubmedlemmer. Johannes understregede de små foreningers betydning. En ros vi tager til os.

Herefter var der kaffe og rundstykker i klubhuset. Tak for god opbakning og en fin formiddag. Og til lykke til Tage og Bent som valgte at repræsentere klubben rundt om Fænø, hvor de tog en 2. plads.