Paddle Battle

Paddle Battle i Holstebro

Rasmus og Jonas repræsenterede på fornemmeste vis klubben ved Paddle Battle, et kajak begynderstævne i Holstebro. Det var første gang at ungdomsafdelingen var til Paddle Battle og det lykkedes at hive medaljer hjem i alle 6 starter. De deltog i en stafet konkurrence, en mix K2 konkurrence og en massestart over 2 km. Jonas kom hjem med 1 guld og 2 sølv og Rasmus med 1 guld og 2 bronze. Stort tillykke til drengene og tak for turen til de voksne, Lotte, Lise, Jakob og de 3 supporters Annesofie, Julie og Cecilie fra ungdomsafdelingen.

Dagens stævne var samtidig en foreløbig kulmination på arbejdet i ungdomsafdelingen, som startede i august 2017. Tanken har fra starten været at gøre de unge fortrolige med vand gennem sjove lege og aktiviteter på og ikke mindst i vandet. Det er det for så vidt fortsat, men i takt med at de unge er blevet bedre og bedre i kajakken er behovet for yderligere udfordringer opstået. Der er ingen tvivl om at Paddle Battle understøtter dette behov og vi vil sigte mod deltagelse i flere stævner fremover.
Tak for en god dag.