Hændelse ved Fænø Kalv

Fra Palle Lund:

Kære bestyrelse.

Som I sikkert er bekendt med, idet historierne jo løber hurtigt nu om dage, så var der 3. maj en “hændelse” i Lillebælt, ude ved Fænø/ Fænø Kalv hvor en roer fra Strømmen blev afkølet og SOK og akuthelikopteren kom i luften. Til alt held kom alle levende fra hændelsen og alle reagerede i situationen.

Der er nu skrevet om “En beretning fra en kold tur i bølgerne”, som mange / vi alle bør læse og have i tankerne…….
Vedhæftet beretningen, som hermed er distribueret, og som jeg ved gerne må videredistribueres 😉

Med venlig hilsen Palle Lund-Jensen

Se beretningen

Fællesroning

Hver onsdag klokken 17 – kom og vær med. Tag en lille madpakke og drikkelse med.

Det er ikke en organiseret aktivitet – det er blot et fast tidspunkt hvor der er en rimelig chance for at møde nogle at følges med – i kajak eller inrigger.

Der kan komme flere faste fællesroninger – kom med et bud i kommentarfeltet herunder.

Broen efter istiden

Vinteren har været hård ved broen ved Corfitz

Faktisk har den har lavet “vores” bro til en ruin.

 

 

Men i stedet for at ro, drog to medlemmer sammen med Hr. Thiesen ud med Ditte, fangede stolper, bearbejdede dem, og fandt efter 3 timer ud af, at det kræver flere timer. Så vi må afsted igen.

 

 

 

 

 

 

 

Resultatet af dagen arbejde se nedenfor. Klubben takker Klaus for hjælpen.

Lidt om Gamborg Fjord

Palle har lagt 4 hæfter i klubben, som fortæller lidt historie om fjorden. Er man interesseret, så er man velkommen til at kigge i dem. I skal behandle dem varsomt. Det kan jo være sjovt at tænke over fortiden, når man padler ind i fremtiden.

Så starter årets kajakinstruktion

Vore nye venner og lidt af de gamle

 

8 håbefulde kursister og 4 instruktører klar til at tage hul på årets frigivelseskursus. I går var vi på land, næste torsdag skal vi på vandet for første gang. Vi krydser fingre for vejret! Skrev Kristian for lidt siden. Brug blitz næste gang I mødes.

Ungdomshold

I august 2017 startede klubben et ungdomshold, som mødes hver fredag i foråret og efteråret, se planen. Vores motto er :  “Det skal være sjovt at ro kajak”.
Vi bruger en facebookgruppe til at holde hinanden opdateret, den hedder FSSK ungdom.
Kontakt: kajakinstruktion@gmail.com.​
Ungdom plan foråret 2018

Nyindkøb

Der er idag indkøbt tre “nye” kajakker til klubben. De er alle klar til brug.

Det drejer sig om en orange Fenja 85, næsten magen til den anden orange vi har.

En kapkajak – der mangler dog et sæde – men så er det jo nemmere at holde balancen i🤣

Bagest ligger vores fjerde toer, den er lidt smallere end de andre. Det er en mellemting mellem en tur og en kapbåd.

Tur til Rud

Et par gæve gutter er på vej til Rud i 2017. Husk at skrive årets tur til Rud i kalenderen. Den foregår fra d. 10. Til d. 12. august.