Så sluttede sæson 2020 – Se listen med roede km.
Et sikkert tegn på efterår er sammen med løvfaldet vores standerstrygning. 18 medlemmer deltog i en stemning der passede til vejret. Gråt og lidt trist. Inden vi gik ind, nåede vi at fejre 4 seje medlemmer. Vore 2 vandrepokaler gik til Niels for 583 km i inrigger og Jørgen for 1.939 km i kajak. Dagny og Hans A, dog uden klubpokal, for deres flotte indsats på Tour de Gudenå. PS: Jørgen har når hans inrigger km tælles med roet 2.171 km i denne sæson. Men i år har der været en del flere meget seje roere. Kig dem selv ud på vedlagte liste.
Tak for en god sæson.
Sæson km 2020
Årets sidste nyhedsbrev
Nyhedsbrev for september – noget som er sket og noget som vil ske
Husk pølsetur lørdag d. 29 – se mere i kalenderen.
2020_09 NyhedsbrevFøns på vandet igen – Lørdag den 15. august
Efter et noget unormalt forår, er tingene ved at løsne op igen. Nu kan vi samles, lave arrangementer og i et vist omfang påbegynde noget der ligner det klubfællesskab vi kender fra tidligere, og som blandt andet omfatter arrangementer som fællesture.





5 ting kendetegner en god tur i vores regi:
1 – et godt mål
2 – aktive medlemmer
3 – godt vejr
4 – pauser med god forplejning
5 – oplevelser vi kan snakke om bagefter når det hele er overstået
De første 4 punkter blev opfyldt til punkt og prikke, endda med en pil opad lørdag den 15. august. Målet var Fænø Kalv, som også betød en smuk tur rund om Fænø. 26 friske medlemmer fordelt på 16 kajakker og 10 inriggerroere. Vejret var perfekt, høj sol og svag vind. Forplejningen blev førsteklasses også med en pil op med hjælp fra DIF og DGI’s foreningspulje. Det med snakken om oplevelserne er en senere proces, men udsigten mod Fyn og Jylland, Kalvens historie, badeturene og den uforudsete hidsige strøm på hjemturen er godt stof til klubmyter.
Medlemmer som ikke kendte hinanden mødtes, og efter 8 timer sammen og 28 km i bådene med fine pauser, kom vi til at kende hinanden.
Turen Føns på vandet igen, var en meget god oplevelse med klubånd og indsigt i hinandens begrænsninger og kunnen, for specielt sejladsen fra Fænø Kalv gav os uventede udfordringer, som blev overvundet med stålsat styrke.
Klubben har efterfølgende fået mange positive tilkendegivelser for arrangementet. Tak for dem, tak til jer, tak til Ebbe (vores kaffemand i Svenstrup) og tak til DIF og DGI’s foreningspulje. Vi oplevede en dag med gode kombinationer.